Nyheder - 2007

Tilbage til nyhederne 2008

Efterårssæsonen slut
6/11-07

I anledning af efterårssæsonens afslutning er afsnittet om Johannitterne blevet opdateret. Sæsonens sidste kamp endte med at udeholdet blev taberdømt.


Video fra JS i skolefodbold turneringen
29/10-07

JS mod Tårnby Gymnasium
JS mod Det Fri Gymnasium


Komplekset fortsætter
23/10-07

Der har efterhånden tegnet sig en negativ stime af nederlag til Johannitterne, og udekampen mod FC Culpa blev ingen undtagelse. Men hvad der er mere utroligt er, at 4 af de sidste 5 kampe er forløbet efter næsten samme mønster: Modstanderen bringer sig foran, Johannitterne får kæmpet sig tilbage til en udligning men til sidst trækker modstanderen alligevel det længste strå.
Læs resten her

3x kampreferat
10/10-07

10. oktober: Johannitterne indkasserede årets hidtil største nederlag, da holdet på udebane tabte med hele 8-1 til rækkens førerhold FB. Johannitterne spillede som sådan ikke nogen dårlig kamp, men FB var bare langt mere effektive foran mål. Således faldt Johannitternes mål karakteristisk nok på et straffespark af Kiplev, der også havde tre forsøg på træværket.
Læs resten her
7. oktober: Johannitternes stamme fra 3.y var taget på studietur med klassen, så hjemmekampen mod BK Olympia blev en sag for Kiplev og Münther, der havde fået til opgave at samle et slagkraftigt hold. Dette lykkedes efter alt at dømme fint, selvom kampen lagde ud med, at Johannitterne var en mand i undertal de første 10 minutter, idet Søren lige skulle nå at synke morgenkaffen inden han mødte op som vikarierende målmand.
Læs resten her
27. september: Endnu et nederlag tikkede ind på kontoen, da Johannitterne gæstede B1908. Men som det er set før i denne sæson var der kamp om pointene til det sidste. Johannitterne havde for en sjælden gangs skyld problemer med at stille hold, så tre tidligere gæstespillere vikarierede for de fraværende.
Læs resten her


Endnu et knebent nederlag
22/9-07

Uheldet forfølger stadig Johannitterne. Hjemmekampen mod FC Sydhavnen bød på endnu et knebent nederlag, som med lidt held lige så godt kunne have været en sejr. Men endnu engang var de så berømte marginaler ikke på Johannitternes side, da Sydhavnen i de døende sekunder bragte sig foran med 4-3, som også blev kampens resultat. Læs resten her


Kampvideo og NG/Bio-tur
19/9-07

Der er blevet oploadet en kampvideo fra kampen mod CIK. Desuden er der kommet en "ikke Johannitter relateret" video fra 3.y's NG/Bio-tur til Lolland op. Begge kan findes under fanzonen.
Kampvideo
3.y på Lolland


Vanvittigt resultat på Kløvermarken
18/9-07

Andet besøg på Kløvermarken i indeværende sæson medførte endnu et nederlag for Johannitterne, om end kampens forløb var noget anderledes. Måltavlen viste 4-0, da dommeren fløjtede kampen af, hvilket var totalt misvisende efter en meget lige kamp, som Johannitterne burde have vundet sikkert. Læs resten her


Sæsonens første kampvideo
9/9-07

Se videoen her


Pointdeling i intens kamp
6/9-07

Sæsonens første hjemmesejr var millimeter tæt på, da Johannitterne tog imod Brønshøj i egen hule på Engen. Men et udlignende mål i de døende sekunder sikrede Brønshøj det ene point i en intens og hårdt spillet kamp. Læs resten her


Ny facilitet - kunstgræs!
31/8-07

Nu sker det endelig. Efter flere års utålmodig venten får Johannitterne endelig en kunstgræsbane, som vil blive anlagt op mod klubhuset på Klitmøllervej. Egentlig skulle banen først stå klar i 2009, men som konsekvens af Johannitternes succesfulde forårssæson, bliver den anlagt allerede i år, så den står klar til vintertræningen. Læs resten her


Efterårskampe
30/8-07

Efterårssæsonen er igang, og de første tre kampreferater er nu oppe. Find dem under sæsonen.


Forårssæsonen 07 i tal
22/6-07

Ét ord melder sig i en samlet evaluering af forårssæsonen 2007 – succes! Fremgangen har været gennemgående i alle dimensioner omkring Johannitterne, såvel på som uden for banen. Den væsentligste enkelårsag til succesen har uden tvivl været den utrolige opbakning fra spillerne omkring holdet. Læs resten her


Afslutningsfest med kåringer
22/6-07

Efter sæsonens sidste kamp mod FC Nyhavn var der dømt afslutningsfest i klubhuset for spillere og fans. I den anledning blev der fordelt en række kåringer i forskellige kategorier, hvor de tilstedeværende hver især kunne stemme på deres favorit. Læs resten her


Flot punktum på forårssæsonen
22/6-07

Johannitternes sidste kamp i forårssæsonen mod FC Nyhavn blev et flot punktum trods et uafgjort resultat. Hele truppen var samlet på Engen, men Krede havde meldt fra pga. sygdom, og Hansen måtte ligeledes gå ud med sygdom efter blot 5 minutters spil, hvilket skulle vise sig at få enorm betydning for kampen. Men ellers var alle klar til kamp og opsatte på at slutte sæsonen af på ordentlig vis. Læs resten her


Opdatering af "Om Johannitterne"
17/6-07

I dag er sektionen omhandlende Johannitternes baggrund og grundlag blevet opdateret. Find det under "Om Johannitterne".


Oprykning glippede
16/6-07

Det var et skuffet Johannit-hold, der forlod banen efter et nederlag på 3-1 til Vanløse for endnu engang havde man udelukkende sig selv at takke for den manglende sejr. Vanløse var bestemt ikke en skræmmende modstander, og en modstander af den kaliber skal i fremtiden besejres, hvis man vil gøre sig forhåbning om oprykning i næste sæson. I denne sæson må Johannitterne dog konstatere, at en oprykning nu er uden for rækkevidde efter en indsats, der kandiderer til den ringeste i indeværende sæson. Læs resten her


Teambuilding i midtsjælland
13/6-07

Johannitterne går nye veje for at styrke holdet – både på det færdighedsmæssige og sociale plan. 7 spillere fra holdet kastede sig således over disciplinen fodboldgolf på Danmarks største bane med 18 huller af forskellige sværhedsgrader og længder mellem 17 og 150 meter. Vejret var fabelagtigt, så alt tydede på en hyggelig eftermiddag i den midtsjællandske natur. Læs resten her


3 point uden kamp
11/6-07

For anden gang i denne sæson måtte Johannitterne på hjemmebane melde udeholdet for udeblevet. Første gang var det Sønderbro Fight, der måtte skuffe, og denne gang meldte Thai Sports Verein afbud, hvilket først kom til Johannitternes kendskab blot en halv time før kampstart, men heldigvis kunne Damsøs 1. seniorhold – også kendt som det tidligere Grøndal Boldklub – træde til i en uofficiel træningskamp. Læs resten her


2-0-sejr i topkamp
31/5-07

Hjemmeholdet Hellas, der lå 6 point foran Johannitterne i ligastillingen, var på foran udråbt som favoritter, men Johannitterne viste fra kampens start, at man ikke uden videre ville se sig slået på forhånd. Og så var man jo også i besiddelse af et hemmeligt våben – Kristian Torp. Læs resten her


Knebent nederlag
21/5-07

Efter 4 ligasejre i træk stoppede stimen, da formstærke B93 gæstede Engen. Johannitterne kunne stille med en trup på 10 mand, hvor topscorer Aksel var erstattet med Torp, der flere gange har stået på sidelinien, ligesom han kom på banen i kampen mod FREM. Stefan, Johannitternes historie- og idrætslærer, var dagens dommer, og flere tilskuere havde også fundet vej til den solbeskinnede bane. Læs resten her


Tredje sejr på stribe
13/5-07

Med en sejr på 2-1 over BK Olympia 1921 sikrede Johannitterne sig deres tredje sejr i træk i ligaen, hvor holdet på nuværende tidspunkt har revancheret til en fjerdeplads. For første gang i sæsonen havde man ikke en mand med udefra, men de 8 spillere, som Johannitterne kunne stille med, viste sig at være tilstrækkeligt, da formen efterhånden er blevet bedre hos de fleste spillere. Før kampen lå Olympia over Johannitterne i tabellen, så man vidste på forhånd godt, at det ville blive en svær kamp. Læs resten her


Johannitterne på landsdækkende TV!
12/5-07

I et 5 sekunder langt klip fortæller Johannitternes pressechef til Go'aften Danmark om ugens bedste oplevelse. Se klippet her


Ærgerligt nederlag til 3.g’erne
9/5-07

Johannitternes hidtil mest omtalte kamp til dato, kampen mod Johannesskolens 3.g’ere, endte med et skuffende nederlag for Johannitterne, der på forhånd ellers var regnet som storfavorit. Spørgsmålet er dog, om 3.g’erne ikke bare havde underspillet deres egne chancer? Da der var tale om en 11-mandskamp havde Johannitterne udvidet truppen med 6 spillere fra Johannesskolens 2.g-årgang, som bestemte ikke faldt igennem i forhold til Johannitternes vanlige niveau. Læs resten her Klik her for at se kampens højdepunkter på video


Optakt til 3.g-kampen
7/5-07

I anledning af den kommende kamp mod Johannesskolens 3.g'ere, er der kommmet opdateringer til Johannitternes spillerprofiler. Find dem under "truppen"! Desuden er en topscoreliste at finde i venstre kolonne.


Første hjemmebanesejr nogensinde
2/5-07

Så kom forløsningen endelig! Johannitterne vandt deres første officielle hjemmesejr nogensinde, da holdet besejrede Volvox med 3-2. Der var lagt op til den helt store fodboldfest på Engen med stor tilskueropbakning og godt vejr. Nogen vil sikkert huske Volvox fra efterårets 3-3-kamp på udebane, hvor Volvox sikrede det uafgjorte resultat i sidste sekund, så motivationen hos Johannitterne var helt i top. Læs resten her


Optakt til kampen
1/5-07

I morgen spiller Johannitterne mod Volvox og til det brag af en kamp skal vi bruge en masse veloplagte tilskuere. Den selvudnævnte marketingschef Mathias von Jessen har i den anledning skrevet en invitation som du kan finde her. Vi glæder os til at se jer! Invitation til kampen mod Volvox
Af andet kan nævnes at truppen er opdateret så den rent faktisk viser de nuværende spillere i Johannitterne. Desuden er linket til den hårdtprøvede gæstebog blevet slået fra indtil et forum er kørerende (dvs. på ubestemt tid). Indtil da - stay tuned.


Tenniscifre
25/4-07

For første gang nogen sinde lykkedes det Johannitterne, at holde modstanderen fra at score, og så formåede man oven i købet selv at sende bolden i nettet hele 6 gange. Dette gik ud over BK Frem i en kamp, der yderligere vil blive husket for den gode stemning såvel blandt spillerne som blandt de medrejsende fans. Læs resten her


Stadig uden point
18/4-07

Johannitterne er stadig uden point under KBU-regi – både i indeværende sæson, men samtidig også på hjemmebane siden første kamp for præcis ét år siden. Dette står klart efter endnu et hjemmebanenederlag, denne gang til Christianshavn Idrætsklub, som med nød og næppe hev en sejr på 2-1 hjem. Læs resten her


Nederlag i sæsonåbning
15/4-07

I foråret 2006 stod Johannitterne over for Jægersborg på hjemmebane, hvor der blev til en udesejr på 2-5. Denne gang havde Jægersborg hjemmebane, og Johannitterne skulle sparke den nye sæson i gang og forsøge at revanchere nederlaget. Men kampen kom på mange måder til at ligne sin forgænger, dog spillede Johannitterne væsentlig bedre i dag, og holdet troede på at få point med hjem lige til det sidste. Men 4-2 til Jægersborg var altså stillingen, da dommeren fløjtede kampen af. Læs resten her


Johannitterne i Bruxelles
1/4-07

Johannitterne har i alt hemmelighed været på træningslejr i Belgiens hovedstad Bruxelles som led i forberedelserne til den nye sæson. Münther og Hansen valgte dog at tilbringe ugen i hhv. Venedig og New York, men spørgsmålet er, om de rent faktisk gik glip af noget, hvilket denne reportagevideo måske kan give svaret på. Desuden har kommentator Holle debuteret på fanzonen med hele 2 videoer fra selvsamme tur. Se dem her: Træningslejr i Bruxelles, Salatspisningskonkurrence med Holle, "Bounty pwnage" featuring CTB og Thomas


Retur til foregående

Featured spillerprofil

Morten

Topscoreliste

  • Frede: 8
  • Morten: 8
  • Mathias: 1
  • Aksel: 1

Sidste kamp

Turnering
Johannitterne - Bk. Skjold
Lørdag d. 18/10 kl. 11.00
Engen

Forrige kamp

Turnering
Amager FF - Johannitterne
Lørdag d. 11/10 kl. 11.00
John Tranums Alle