Sæsonen

Sæsonen i tal 2007

Ét ord melder sig i en samlet evaluering af forårssæsonen 2007 – succes! Fremgangen har været gennemgående i alle dimensioner omkring Johannitterne, såvel på som uden for banen. Den væsentligste enkelårsag til succesen har uden tvivl været den utrolige opbakning fra spillerne omkring holdet. Således har hver spiller gennemsnitligt deltaget i 7,5 ud af de 9 turneringskampe i foråret, hvilket giver et gennemsnit på 8,3 spillere fra holdet pr. kamp. Aldrig har der været problemer med at stille hold, og der har altid været mindst én udskifter. Faktisk har der til tider været tale om et luksusproblem, idet bænken har været for bred.

Resultatmæssigt har der også været en verden til forskel fra de forrige sæsoner. Det er således blevet til 4 sejre, 1 uafgjort kamp, og blot 4 nederlag i ligaen – og der havde givetvis stået 5 eller 6 sejre, hvis ikke to af kampene mod bundholdene var blevet aflyst. De 19 opnåede point – 3 point mere end man opnåede i hele 2006 – gav holdet en fornem 4.-plads, og man spillede med om sølvet helt frem til sidste spillerunde. Mest interessant er dog, at Johannitterne i hver eneste kamp spillede med om sejren til sidste fløjt, men marginalerne var altså ikke på Johannitternes side hver gang.

Holdet tabte således ikke med mere end 2 mål i nogen kampe, lige som man dog også kun selv vandt med over 2 mål i 6-0-sejren over BK Frem, der sammen med 2-0-sejren over Hellas dannede Johannitternes to første clean sheets. Målscoren endte på 29-19, hvilket resulterer i ligaens næstbedste forsvar. På topscorerlisten tegner Aksel sig for hele 10 mål, mens Frede og Thor hver har nettet 2 gange, lige som Anton, Kiplev og Münther hver står noteret for en enkel scoring. Endvidere har gæstespilleren Torp været mand bag 4 scoringer, og så stod CIK desuden for et enkelt selvmål.

Anton tegner sig for det eneste gule kort i sæsonen med hans ulovlige brug af hænderne i kampen mod FC Nyhavn. Succesen på banen har også kunne mærkes på de stigende tilskuertal, som i gennemsnit har været 8 pr. kamp. Den mest sete kamp var hjemmekampen mod Volvox, og den mindst sete var åbningskampen mod Jægersborg med blot 4 tilskuere. Tilskuerrekorden faldt dog mod 3.g-holdet, hvor over 40 tilskuere var på plads. Intet taler imod en yderligere fremgang i efterårssæsonen, hvor holdet efter alt at dømme vil forblive intakt sammen med en forstærkning i form af den tidligere Johannit, Simon Frost. Så mon ikke Johannitterne igen er at finde i toppen af rækken, når det går løs efter sommerferien?





Retur til foregående

Featured spillerprofil

Morten

Topscoreliste

  • Frede: 8
  • Morten: 8
  • Mathias: 1
  • Aksel: 1

Sidste kamp

Turnering
Johannitterne - Bk. Skjold
Lørdag d. 18/10 kl. 11.00
Engen

Forrige kamp

Turnering
Amager FF - Johannitterne
Lørdag d. 11/10 kl. 11.00
John Tranums Alle