Kampreferat 5. september 2007

Pointdeling i intens kamp

Sæsonens første hjemmesejr var millimeter tæt på, da Johannitterne tog imod Brønshøj i egen hule på Engen. Men et udlignende mål i de døende sekunder sikrede Brønshøj det ene point i en intens og hårdt spillet kamp.

Johannitterne kom bedst fra land i kampens indledning med to hurtigere scoringer, begge af Morten, som kom på måltavlen for første gang i 2007. Først opsnappede han en ripost, da Aksel fik tacklet målmanden efter en dybdeaflevering fra Frede, og få minutter senere blev en perfekt aflevering fra Aksel hamret i det korte hjørne uden chance for målmanden.

2-0 var også stillingen, da holdene gik til pause trods en del nærgående forsøg fra Brønshøj, som Hansen som oftest flot fik afværget. 2. halvleg startede med en gigantisk chance til Brønshøj, der fra blot én meters afstand lykkedes at skyde over mål. Brønshøj satte sig efterhånden tungere på kampen og vadede til tider i chancer.

Dette førte da også til en reducering, men få minutter senere lykkedes det Johannitterne at udbygge føringen, da gæstespilleren Torp flot loppede bolden i en høj bue over målmanden. Endnu engang lykkedes det Brønshøj at reducere føringen, og de sidste 10 minutter blev et voldsomt stormløb mod Johannitternes mål.

Først med 30 sekunder tilbage kom forløsningen for Brønshøj. En hård, dyb stikning direkte mod Johannitternes mål blev lige nøjagtig rettet nok af til at stryge forbi Hansen i målet og stryge ind i sidenettet.

Da dommeren kort efter fløjtede kampen af var det naturligvis en flok skuffede Johannitter, der forlod banen, men efter at have sundet sig lidt var der generelt tilfredshed at spore oven på en god indsats, der trods alt kastede et enkelt point af sig.





























Retur til foregående

Featured spillerprofil

Morten

Topscoreliste

  • Frede: 8
  • Morten: 8
  • Mathias: 1
  • Aksel: 1

Sidste kamp

Turnering
Johannitterne - Bk. Skjold
Lørdag d. 18/10 kl. 11.00
Engen

Forrige kamp

Turnering
Amager FF - Johannitterne
Lørdag d. 11/10 kl. 11.00
John Tranums Alle