Kampreferat 15. april 2007

Nederlag i sæsonåbning

I foråret 2006 stod Johannitterne over for Jægersborg på hjemmebane, hvor der blev til en udesejr på 2-5. Denne gang havde Jægersborg hjemmebane, og Johannitterne skulle sparke den nye sæson i gang og forsøge at revanchere nederlaget. Men kampen kom på mange måder til at ligne sin forgænger, dog spillede Johannitterne væsentlig bedre i dag, og holdet troede på at få point med hjem lige til det sidste. Men 4-2 til Jægersborg var altså stillingen, da dommeren fløjtede kampen af.

Intensiviteten i opvarmningen var ikke lige høj for alle spillere.

Kampen startede lidt nervøst for begge hold, der lige skulle vænne sig til igen at være på græs. For Johannitternes vedkommende var det rent faktisk første gang i år, da man hidtil har spillet enten indendørs eller på kunstgræs! Indledningen af kampen viste også, at den nye formation med tre forsvarsspillere er kommet for at blive, for Jægersborg blev ikke rigtig farlige i starten. Men efterhånden som 1. halvleg skred frem og Johannitterne begyndte at foretage udskiftninger, blev der slækket lidt på det taktiske oplæg, hvilket var en medvirkende faktor til Jægersborgs føringsmål midt i halvlejen.

Hansen gjorde en god figur og kom først på flere af Jægersborgs indlæg.

Få minutter senere lå bolden igen i nettet efter lidt klumpspil foran Johannitternes mål, og de to hold kunne således gå til pause med stillingen 2-0 til Jægersborg. Der var dog stadig stor optimisme at spore hos Johannitterne, der var kommet til en del gode tilbud, som dog lige manglede den sidste skarphed for at give gevinst.

Det var dejligt endelig at komme på græs igen.

2. halvleg startede med endnu en scoring fra Jægersborg, men hvor Johannitterne tidlige ville være tilbøjelige til at ”give op”, blev kampen om hver eneste bold nu forøget, hvilket førte til en reducering efter godt kombinationsspil, som Aksel let kunne sætte sidste fod på. Det lykkedes dog Jægersborg at udbygge føringen endnu engang, inden Aksel var på pletten igen med en scoring, der mindede meget om den foregående. På trods af massivt pres fra Johannitterne i slutfasen med bl.a. et skud på sammenføjningen blev der ikke scoret yderligere.

Som følge af vejret og det til tider glimrende spil var det dog ikke en negativ stemning, der herskede hos Johannitterne efter kampen. Holdet ser positivt frem til hjemmekampen onsdag d. 18. april mod CIK (Christianshavn Idræts Klub), der ligeledes tabte deres første turneringskamp.

Opstilling

Morten – ”Lampe” – Anton

Thor – Münther

Aksel

+ Don og Frede


Målscorere

Score Spiller
3-1 Aksel
4-2 Aksel


Retur til foregående

Featured spillerprofil

Morten

Topscoreliste

  • Frede: 8
  • Morten: 8
  • Mathias: 1
  • Aksel: 1

Sidste kamp

Turnering
Johannitterne - Bk. Skjold
Lørdag d. 18/10 kl. 11.00
Engen

Forrige kamp

Turnering
Amager FF - Johannitterne
Lørdag d. 11/10 kl. 11.00
John Tranums Alle