Kampreferat 31. maj 2007

2-0-sejr i topkamp

Hjemmeholdet Hellas, der lå 6 point foran Johannitterne i ligastillingen, var på foran udråbt som favoritter, men Johannitterne viste fra kampens start, at man ikke uden videre ville se sig slået på forhånd. Og så var man jo også i besiddelse af et hemmeligt våben – Kristian Torp.

Kiplev viste stor holdmoral, da han i modsætning til Krede stillede op, trods en bytur umiddelbart efter kampen, der dog ikke kom til at præge hans spil nævneværdigt.

1. halvleg var kendetegnet ved meget få store chancer, hvor den største tilfalder Mortens helflugter på stolpen, men ellers var der mest tale om langskud, specielt fra Hellas, der strøg flere meter over eller fobi mål. Dette skal specielt ses i lyset af en uvant stor bane, og det meget varme vejr, der hurtigt drænede spillerne fra kræfter. Dette blev specielt tydeligt hos Johannitterne, hvor flere spillere hang noget i slutningen af halvlegen.

Mathias ydede et solidt stykke arbejde som højre back og kom i vejen for mange Hellas-angreb.

Pausen gav spillerne fornyet luft, men 2. halvleg blev alligevel en noget langsommere affære med lange bolde fra begge hold. Ingen af holdene blev rigtig farlige, hvis man ser bort fra et par Hellas-langskud, som Hansen klarede i flot stil, og med 10 minutter igen var stillingen stadig 0-0. I et forsøg på at få mere tyngde i angrebet havde man sat Kiplev op i angrebet, hvilket skulle vise sig at være en udmærket disposition. Hans makker Torp fik nemlig væsentligt nemmere arbejdsbetingelser, hvilket skabte forløsningen i form af en scoring.

Torp blev kampens helt store oplevelse med sine to afgørende scoringer, der sikrede Johannitterne en sejr over ligaens nr. 2.

Kiplev gik ned i forsvaret igen, og Hellas blev aldrig rigtig farlige de sidste minutter af kampen, hvor skuddene strøg længere og længere forbi mål. Således lykkedes det forsvaret og ikke mindst målmand Hansen at holde nullet for anden gang i denne sæson, og man kan nu notere sig, at holdet er i besiddelse af ligaens næstbedste forsvar. Tilmed var Hansen sågar i oplæggerens rolle, da et langt udspark endte i hovedet på Torp, der lidt heldigt men også imponerende sendte bolden i en blød bue og Hellas målmand og kunne således fejre sit tredje mål på blot fire kampe.


Opstilling

Hansen

Frede – Kiplev – Anton

Morten – Münther

Torp

+ Don


Målscorere

Score Spiller
1-0 Torp
2-0 Torp


Retur til foregående

Featured spillerprofil

Morten

Topscoreliste

  • Frede: 8
  • Morten: 8
  • Mathias: 1
  • Aksel: 1

Sidste kamp

Turnering
Johannitterne - Bk. Skjold
Lørdag d. 18/10 kl. 11.00
Engen

Forrige kamp

Turnering
Amager FF - Johannitterne
Lørdag d. 11/10 kl. 11.00
John Tranums Alle