Nyheder - 2008

Afslutning med manér
24/10-08

Det var sæsonens, årets og formentlig også historiens sidste turneringskamp, da Johannitterne hjemme tog imod BK Skjold. Kampen blev en fryd for øjet for de fremmødte fans, der var vidne til en knusende sejr til Johannitterne på hele 8-2! Læs resten her


Håbløs indsats på Amager
12/10-08

Der var ikke meget at glæde sig over, da Johannitterne gæstede bundholdet Amager FF i sæsonens sidste udekamp. Stort set intet lykkedes for Johannitterne, om end AFF’s sejr på 4-1 var en kende for stor. Trods nederlaget beholder Johannitterne sin 4.-plads i puljen inden sidste spillerunde. Lær resten her


Kortspil i regn og blæst
8/10-08

For første gang i sæsonen var vejrguderne ikke i deres lune hjørne, da Johannitterne tog imod AB70 på en regnfuld, kold og ikke mindst stormfuld søndag formiddag i en kamp, der nok især vil blive husket for en halvsnalret dommers intolerance over for udeholdets højlydte protester. Lær resten her


Knebent nederlag i målorgie
2/10-08

Det er ikke hver dag, at man scorer 5 mål og taber en fodboldkamp! Men det var netop tilfældet, da Johannitterne gæstede rækkens tophold Olympia ÅK, der frem til sommeren 2008 slog deres folder som 11-mandshold i Serie 2. Hele 12 mål blev sat ind i løbet af en kamp, der i perioder blev spillet i et tempo langt over vanlig standard. Læs resten her


Ændrede kampdatoer
27/9-08

Kampen mod Olympia er flyttet til mandag d. 29. sepmtember kl. 18:00. Kampen mod BK. Skjold er rykket til lørdag d. 18 oktober kl. 11:00.


Tæt affære på Engen
27/9-08

Johannitterne kunne tilføje et enkelt point til kontoen efter kampen mod Vesterbro Alliancen, der nok må være mest tilfredse med pointdelingen. Johannitterne havde Hansen tilbage mellem stængerne, der i flere omgange viste sit værd, men i den anden ende har gæstespilleren Torp endnu ikke helt fået indstillet sigtekornet perfekt og fulgt op på tidligere sæsonerne evige målfarlighed. Læs resten her


Ny sæson igang
8/9-08

Efterårssæsonen 2008 er igang, og Johannitterne ligger nu efter 4 kampe på en 4. plads i puljen. Sæsonen har indtil videre budt på både sejr, nederlag og en masse spænding, hvor holdet har vundet 2 ud af 3 kampe (til den 1. kamp mødte modstanderne ikke op). Links til kampreferaterne kan findes under sæsonen eller her:
Kampen mod KB
Kampen mod Brønshøj Bk.
Kampen mod CIK


Studenterkørsels-video
8/8-08

Johannitternes hjemmeside handler ikke kun om fodbold. Ligesom man kan finde 3.y's NG/BIO-turs video her på siden, kan man nu også hente videoen som blev optaget under 3.y's studenterkørsel 2008. Se den her!


Kampvideo
8/8-08

På samme aften som kineserne fejrer åbningen af de Olympiske Lege, kan Johannitterne.dk præsentere en gammel kampvideo; forårets kamp mod B.1908. Se den her


Legat til Johannitterne
4/7-08

I forbindelse med translokationen på JS-gym fredag den 6. juni modtog Johannitternes pressechef (Kristian Vest) samt sportschefen/den administrerende direktør (Morten Grønnegaard) hver et legat for på vegne af Johannitterne for deres arbejde med holdet gennem årene. I forbindelse med denne anledning og den netop afsluttede sæson er sektionen "Om Johannitterne" blevet opdateret. OBS: Johannitternes historie er blevet flyttet til en seperat sektion under "Om Johannitterne". "Om Johannitterne" - historien


Statistik fra forårssæsonen
3/7-08

I forbindelse med den netop afsluttede forårssæson er der blevet lagt lidt statistik fra sæsonen. Find statistikken gennem menuen til venstre eller via det nedenstående link. Statistik fra foråret 2008


Forårssæsonen slut
23/6-08

En hård sæson endte for Johannitterne heldigvis med en afsluttende sejr over topholdet HIK. Læs referatet af denne årets sidste kamp samt resumeet af kampen mod Brønshøj BK.
HIK
Brønshøj BK.


3x kampreferater
13/6-08

Efter en længere pause for uploads af kampreferater er der blevet lagt kampreferater ind fra kampene mod:
BK. Skjold
KFUM
FB


Nederlag til jøderne
20/5-08

Jødisk Idrætsforening Hakoah blev for stor en mundfuld for Johannitterne, der til kampen var uden tre stamspillere. 4-1 viste måltavlen ved dommerens slutfløjt, et resultat, der langtfra matchede spil og chancer, hvor Johannitterne spillede lige op med hjemmeholdet Hakoah. Alligevel fik holdet først hul på scoringsbylden i sidste minut, da Krede efter udspark og videresnitning fra Morten kunne sende bolden i netmaskerne. På dette tidspunkt havde Johannitterne dog allerede måttet indkassere fire mål, hvilket i høj grad hang sammen med, at flere spillere måtte udgå med skader.
Referat.


Varm dag på Engen
5/5-08

Johannitterne løb ind i sæsonens først nederlag, da B1908 gæstede Engen på en varm, solbeskinnet søndag formiddag. Kampen blev på mange måder en gentagelse af holdenes møde i efteråret, hvor en udvisning til Johannitterne 10 minutter før tid gjorde udslaget. Læs resten her.


Topkamp i vente
29/4-08

Når Johannitterne søndag d. 4. maj kl. 10 løber på banen med B1908 som gæstende hold, så er det rækkens nummer 1 og 2, der tørner sammen. Johannitterne har sikret sig en førsteplads med to komfortable sejre, mens B1908 med en uafgjort og senest med en sejr på 9-0 over Hekla – præcis samme resultat som i Johannitterne opgør mod Hekla – ligger på andenpladsen med 4 point. Meget tyder således på en kamp, der bliver langt fra så overkommelig som de to første for Johannitterne. Aksel har allerede bragt sig i spidsen af topscorerlisten, dog i skarp konkurrence med Münther og Morten. Det er lovet solskinsvejr og 18 grader, så kom på Engen og støt Johannitterne! Vi kan dog desværre ikke garantere, at Thor dukker op.


New Johannit Patriots
20/4-08

Blot to kampe er spillet i den nystartede sæson. Og Johannitterne ser ud til at være som forvandlet hen over vinterpausen. I hvert fald ligner Johannitterne et helt nyt hold, som igen er klar til at leve op til sit tilnavn, som Johannesskolens stolthed. Læs resten her.


Storsejr i sæsonåbner
19/4-08

Johannitterne lagde godt fra land med deres hidtil største sejr på 9-0 mod BK Hekla. Der var ganske enkelt klasseforskel, og sejren var ikke ét mål for stor. Kampen var ellers blevet aflyst, da Heklas hjemmebane stod under vand, men i sidste øjeblik lykkedes det at flytte kampen til Engen. Læs resten her.


Den nye sæson begynder snart
12/4-08

Kampprogrammet for den nye sæson er udkommet - find det under Sæsonen.


Gamle nyheder flyttet
12/4-08

Alle nyheder fra årene 2006 og 2007 skal fremover findes gennem linket i venstre side. De kan dog også findes her; 2007 og 2006.


Trist forpremiere
12/4-08

”KB 11-2 Johannitterne” viste måltavlen, da dommeren fløjtede udekampen af mod det selv samme KB-mandskab, som Johannitterne spillede lige op med i efterårssæsonen og kun knebent tabte 3-2 til. Med til historien hører naturligvis, at KB forinden havde spillet over en håndfuld træningskampe, mens Johannitterne knap havde rørt en fodbold de seneste fire måneder! Johannitternes mål blev sat ind af Münther og Aksel. Læs referatet her


Prestart på forårssæsonen
6/3-08

I morgen spiller Johannitterne årets første træningskamp. Kampstart er klokken 19.15 på FB's kunstgræsbaner. Kom og kig på!
































Retur til foregående

Featured spillerprofil

Morten

Topscoreliste

  • Frede: 8
  • Morten: 8
  • Mathias: 1
  • Aksel: 1

Sidste kamp

Turnering
Johannitterne - Bk. Skjold
Lørdag d. 18/10 kl. 11.00
Engen

Forrige kamp

Turnering
Amager FF - Johannitterne
Lørdag d. 11/10 kl. 11.00
John Tranums Alle