Kampreferat 27. september 2007

Johannitterne bortdømt

Endnu et nederlag tikkede ind på kontoen, da Johannitterne gæstede B1908. Men som det er set før i denne sæson var der kamp om pointene til det sidste. Johannitterne havde for en sjælden gangs skyld problemer med at stille hold, så tre tidligere gæstespillere vikarierede for de fraværende.

1. halvleg var præget af tætte dueller og et relativt lille antal oplagte scoringsmuligheder. Kort før pausen lykkedes det dog B1908 at bringe sig foran på en kontrachance, hvor Hansen var uden chance i målet.

Efter pausen kom der hurtigt mere liv i netmaskerne. Først tiltvang Johannitterne sig et frispark et par meter uden for feltet, som Kiplev på smukkeste vis omsatte til scoring med et skud klinet op i højre målhjørne. Herefter fulgte to hurtige scoringer til hvert hold, hvor den evige målscorer Aksel havde sidste fod på Johannitternes mål.

Herefter skiftede kampen totalt karakter, idet dommeren med 9 minutter igen helt fejlagtigt valgte at vise Daniel ud, da en bold blev sparket op på hånden af ham, og Johannitterne måtte således gennemføre resten af kampen med en mand i undertal.

Dommeren kom igen i fokus, da han kort efter dømte straffespark til B1908 for en lignende forseelse, der endnu tydeligere var ganske uforsætlig. Selve sparket fik Hansen hænderne på, men ikke nok til at undgå bolden stryge i mål. Johannitternes voldsomme satsning efter en udligning udmøntede sig i endnu en scoring fra B1908, der dermed noget ufortjent vandt kampen med 4-2.

Igen var marginalerne ikke på Johannitternes side, og når dommeren vælger at få så stor indflydelse på kampens forløb, kan det være svært at stille noget op, uanset hvor hårdt man kæmper for det. Med til historien hører nemlig, at Johannitterne spillede én af deres bedste kampe til dato!





























Retur til foregående

Featured spillerprofil

Morten

Topscoreliste

  • Frede: 8
  • Morten: 8
  • Mathias: 1
  • Aksel: 1

Sidste kamp

Turnering
Johannitterne - Bk. Skjold
Lørdag d. 18/10 kl. 11.00
Engen

Forrige kamp

Turnering
Amager FF - Johannitterne
Lørdag d. 11/10 kl. 11.00
John Tranums Alle