Kampreferat 21. semptember 2008

Tæt affære på Engen

Johannitterne kunne tilføje et enkelt point til kontoen efter kampen mod Vesterbro Alliancen, der nok må være mest tilfredse med pointdelingen. Johannitterne havde Hansen tilbage mellem stængerne, der i flere omgange viste sit værd, men i den anden ende har gæstespilleren Torp endnu ikke helt fået indstillet sigtekornet perfekt og fulgt op på tidligere sæsonerne evige målfarlighed.

I stedet har en ny topscorer taget over for Johannitterne – nemlig Frede, der efter besøget fra Vesterbro Alliancen er oppe på 4 mål i det samme antal kampe, og tilmed er der tale om den ene perle efter den anden. Så efter en sløv start, hvor Vesterbro Alliancen hurtigt bragte sig foran 2-0, tog Frede sagen i egen hånd og hamrede bolden på indersiden af stolpen fra en spids vinkel. Trods store protester fra modstanderholdet blev bolden korrekt dømt inde.

Herfra tog Johannitternes chanceorgie hastigt fart. Et intelligent taget indkast fra Anton sendte gæstespilleren Madsen fri til en scoring på et hovedstød i en bue over målmanden, og kort efter blev et fladt skud rettet af så tilfældigt, at målscoreren ikke kendes. Glæden varede dog kort, idet uopmærksomt forsvarsspil gav Vesterbro Alliancens angriber frit skud, der blev udnyttet til at sikre udligningen.

Trods flere store chancer i kampens døende minutter forblev resultatet 3-3. Dermed bevarer Johannitterne et forspring på 5 point ned til femtepladsen, men samtidig er der nu længere op til top 3. Johannitterne får allerede i næste kamp mulighed for at prøve kræfter med et af disse tophold, når holdet tager til Ryparken for at slå klinger med Olympia ÅK.





















Retur til foregående

Featured spillerprofil

Morten

Topscoreliste

  • Frede: 8
  • Morten: 8
  • Mathias: 1
  • Aksel: 1

Sidste kamp

Turnering
Johannitterne - Bk. Skjold
Lørdag d. 18/10 kl. 11.00
Engen

Forrige kamp

Turnering
Amager FF - Johannitterne
Lørdag d. 11/10 kl. 11.00
John Tranums Alle