Kampreferat 29. august 2008
Sensommeraften bød på lækkert vejr
Lækker fodbold skulle man dog et godt stykke ind i første halvleg for at finde. Det var da også et noget tilfældigt mål der bragte KB foran 1-0, men det var dog ikke helt ufortjent at det netop var KB, der kom foran.
Så skulle man tro at KB sad godt på den kamp, men af en eller anden årsag vågnede Johannitterne om til dåd, hvilket gav en rigtig spændende kamp. De begyndte at spille sammen og spille hurtigt hvilket resulterede i et massivt pres på KB’s forsvarskæde, det blev til en masse hjørnespark, og det kunne heller ikke forhindre Johannitterne i netop at score på en returbold fra et hjørnespark.
Presset fra Johannitterne varede halvlegen ud, hvilket betød, at der manglede mandskab bagude, hvilket KB udnyttede med et par flottet driblinger og en solid afslutning, som resulterede i en pausestilling på 2-1 til KB.
Fra 2. halvlegs start virkede det som om Johannitterne havde brugt alt krudtet i 1. halvleg; de havde stadig et par hurtigste fremstød i perioder, men deres forsvar valgte derimod at melde sig helt ud af kampen hvilket de blev frustreret over og begyndte at spille hårdt. Det kunne dog ikke forhindre KB i at score yderligere 2 mål.
Kilde: www.kb10.dk