Kampreferat 8. juni 2008
Knebent nederlag – igen
For femte gang i træk lykkedes det ikke Johannitterne at få en sejr ind på pointkontoen, og igen var der tale om et knebent nederlag. Udeholdet BK Skjold førte med hele 3-0, da holdene gik til pause på denne ekstraordinære varme søndag formiddag. I anden halvleg vendte billede, og både Kiplev og gæstespilleren Kevin fik reduceret, men det fik altså kun kosmetisk betydning, for måltavlen viste 3-2 til Skjold, da dommeren fløjtede kampen af.