Planteliv

I birketræernes lette skygge trives både hyldebuske og et frodigt urtetæppe. Af urter ses sødskærm, hulsvøb og vild kørvel samt den nordamerikanske biskophat. Planten er indført i Danmark som haveplante, dog næppe på grund af sine hvidgule blomster, som er lidet prangende. Derimod har dens hjerteformede blade den gode egenskab, at de bevares grønne og dækker jorden længe efter planten er afblomstret.

Både på "midterdæmningen" og langs østsiden af engen står resterne af en tidligere markant række af piletræer. Piletræer vokser sig hurtigt store og fyldige, men opnår sjældent en høj alder. Når de nærmer sig de 100 år, er mange af dem angrebet af svampe, har hule stammer og sparsomme kroner. De piletræer, der er væk, er på grund af alder bukket under for efterårs- og vinterstormene eller er fældet af sikkerhedsmæssige årsager.

Rundt om engen står også talrige asketræer. Et gammelt mundheld siger: Springer ask før eg, giver sommeren bleg; springer eg før ask, giver sommeren vask. Det er dog næsten altid egen, der springer ud først, uanset hvordan sommeren senere bliver. Først omkring 1. juni brister askens karakteristiske sorte knopper, for at de store grønne blade kan folde sig ud. Disse blade danner i sommerens sol en åben mosaik, som kaster en let diffus skygge under træet.

På den nordlige del af engen får græs og vilde urter lov til at vokse sig høje, hvilket giver rig lejlighed til at følge engens blomsterpragt fra det tidlige forår til hen på sensommeren. Tveskægget ærenpris, almindelig hønsetarm og vild kørvel blomstrer allerede fra maj, og senere følger bl.a. almindelig røllike, vild gulerod og aftenstjerne.