Overblik
Faciliteter
Over halvdelen af engen er dækket af slået græs, og det er på disse arealer Johannitterne
spiller deres hjemmekampe. Ud over fodbold er Engen bl.a. velegnet til motionsløb
eller blot en stille gåtur (2,6 km i omkreds). På engens vestside findes enkelte
kondiredskaber samt to grille, der frit kan benyttes. Desuden er der to legepladser
tilknyttet området (se kortet). Arealer på engen udlånes til afholdelse af arrangementer
og fodboldspil. Henvendelse om lån skal ske til Vej & Park, Forvaltningskontoret
tlf. 33 66 35 00.
Indgangsforhold
Indgangsforholdene for såvel hjemmeholdets som udeholdets fans er fuldstændig valgfri
for den enkelte, så man kan altså frit vælge, hvilken af Engens 8 indgange, man
vil benytte. (Se kortet)
Handicapforhold
Handicappede skal være opmærksomme på, at der i forbindelse med enkelte indgange
til Engen skal forceres broer med enkelte trappetrin. Der opfordres derfor til at
handicappede benyttede én af indgangene i enderne. I forbindelse med kiosken ”damhuskanten”
er der desuden handicaptoiletter at finde (se kortet).
Tilskuerpladser
Vi har valgt ikke at have faste pladser, og derfor er det op til den enkelte at
finde sig en plads på én af de fire sider af banen. Dog opfordres der til, at man
placerer sig sammen med sine ligesindede og helst i god afstand fra modstanderens
faggruppe, så der ikke opstår uroligheder.
Familiecenter
Der er en del bænke rundt omkring langs Engen, hvilket er det perfekte sted for
familier med mindre børn at opholde sig, så de slipper for at stå op under hele
kampen. Desuden er de to legepladser glimrende familieområder.
Medier
Pressen bedes venligst benytte siden mod træerne både for vores og deres egen skyld
for at få de optimale forhold.