Kampreferat 11. september 2006
Trist gensyn
For Johannitterne var det et særdeles trist gensyn med BK Fremad Amager, som
de fleste nok husker fra deres mongol-besatte mandskab, som Johannitterne kørte
fuldkommen over i foråret. Denne gang blev Johannitterne nemlig i den grad
nedsablet af et hold, der ligner en sikker samlet vinder i efterårssæsonen.
Johannitterne havde til kampen fået en række afbud, og derfor havde man lånt 3
spillere fra Johannesskolens 3.g-årgang.
Anton (th.) havde grundet sin skade meldt sig klar som dommer i kampen,
hvilket han gjorde udmærket.
Som det er set mange gange før, lykkedes det Johannitterne at komme foran på
et fremragende skud af lånespilleren Nikolai. Men bare to minutter senere førte
Amager-holdet med 2-1, og herfra gik målene ind bag Frede på stribe, og ved
pausen var stillingen 7-1 til udeholdet BK Fremad Amager. Johannitterne kunne
konstatere, at fysikken havde gjort den store forskel hidtil, da flere af
modstanderens mål var scoret ved, at spillerne møvede sig igennem forsvaret og
var yderst skarpe i afslutningerne.
2. halvleg startede præcis som første med en scoring fra Johannitterne, hvor
Nikolai lagde en perfekt stikning til Scheel, der sikkert udplacerede målmanden
og dermed scorede sit første mål for Johannitterne nogensinde. Men igen kom BK
Fremad Amager hurtigt igen, men Johannitterne formåede dog at holde dem nede på
4 mål i 2. halvleg, og dermed var slutresultatet 2-11.
Henrik "Hønse" Hoffmann var til kampen med som træner, hvilket bl.a.
betød, at der kom lidt mere styr på udskiftningerne.
BK Fremad Amager var simpelthen en for stor mundfuld for Johannitterne, og
selv om holdene havde spillet mod hinanden 100 gange, er det svært at forestille
sig, at Johannitterne havde fået en eneste sejr. Der var i hvert fald langt fra
det BK Fremad Amager-hold, Johannitterne mødte i foråret og tævede med 8-2, til
det hold Johannitterne stod over for denne gang.
Opstilling
Aksel - Jesper
Søren - Münther - Nikolai
Scheel - Morten - Hessel
Frede
Målscorere
Score |
Spiller |
1-0 |
Nikolai |
2-7 |
Scheel |