Kampreferat 5. september 2006

Tilfredshed trods nederlag

Der var generelt tilfredshed at spore blandt Johannitternes spillere efter 60 lange og opslidende minutter mellem Hvidovre IF og Johannitterne. Tilfredsheden skyldtes, at man for en gangs skyld vitterligt havde ydet en god indsats, som alle kunne være bekendt. 5-2 var da heller ikke noget dårligt resultat mod et hold, der består af reservespillere fra Hvidovres 2. ynglinge-hold, som til dagligt spiller i Københavns næstbedste ynglingerække.

Det bedre Hvidovre IF 3 hold, som Johannitterne trods alt kunne give modstand.


I kampens indledning tog Hvidovre hurtigt styringen a spillet og Johannitterne lod sig presse tilbage på banen, men med en solid defensiv holdt man modstanderholdet fra de helt store chancer. Men en tilfældighed inde foran mål spillede en Hvidovre-spiller helt fri, og han kunne let score til 1-0. Målet til 2-0 var næsten en endnu større foræring, eftersom et kommunikationskoks ved eget hjørnespark betød, at Hvidovres angriber fik frit løb mod Hansen, der ingenting kunne stille op. Johannitterne tilspillede sig også et par halve chancer samt én stor chance, som lånespilleren Joakim desværre brændte.

2-0 var også stillingen ved pausen, hvilket egentlig var et meget fair resultat spil og chancer taget i betragtning. Johannitterne havde været gode til at holde deres modstander fra fadet, men havde heller ikke selv skabt det fornødne antal chancer.

Hvidovre IF 3's stadion er tydligvis designmæssigt inspireret af Johannitternes hjemmebane stadion Vanløse Idrætspark.


Knap havde dommeren fløjtet 2. halvleg i gang før bolden igen lå i Johannitternes mål. Men modsat tidligere kampe, hvor Johannitterne på dette tidspunkt ellers ville begynde at slå op i banen, fortsatte holdet ufortrødent. Det også selvom en Hvidovre-spiller lidt efter let kunne drible sig igennem forsvaret og udplacere Hansen. Det blev også til 5-0, men så tog fanden også for alvor ved Johannitterne, og et højt presspil udmøntede sig i en flot scoring fra Morten, som også var ophavsmanden til Johannitternes andet mål med et præcist hjørnespark, som Frede listigt kunne prikke i mål.

Trods enkelte huller var banerne af høj kvalitet, hvilket kampens tempo bar præg af.


Herfra gik den vilde jagt mod at reducere yderligere, men tiden var så småt rendt ud, og Johannitterne måtte "nøjes" med et nederlag på 5-2, selvom bl.a. Frede havde et frisparksforsøg på undersiden af overliggeren, lige som Morten også måtte se sit forsøg prelle af på træværket. Med til historien hører selvfølgelig også, at Hvidovre havde adskillige gode tilbud, men de oplagte chancer havde holdet åbenbart langt sværere ved at score på.

Men alt i alt var det er positivt og optimistisk mandskab, der kunne forlade Hvidovre, og hvis holdet fortsætter i samme spor, hvor alle er villige til at deltage i presspillet, hvilket efterhånden har vist sig at være nøglen til succes, skal det nok blive til indtil flere sejre til Johannitterne i efterårssæsonen. En sådan sejr kunne passende komme på mandag, hvor holdet mødet en gammel kending, BK Fremad Amager, som tilsyneladende har skiftet deres mongol-besatte hold ud med et kanon hold, der hidtil har 9 point for 3 kampe, og en målscorere på hele 20-4. Men med det spil Johannitterne praktiserede i store dele af dagens kamp, er der mulighed for at spille lige op med selv de allerbedste hold.

Opstilling

Vergo - Joakim

Münther - Morten

Frede - Hessel - Krede

Hansen

Målscorere

Score Spiller
1-5 Morten
2-5 Münther


Retur til foregående

Featured spillerprofil

Morten

Topscoreliste

  • Frede: 8
  • Morten: 8
  • Mathias: 1
  • Aksel: 1

Sidste kamp

Turnering
Johannitterne - Bk. Skjold
Lørdag d. 18/10 kl. 11.00
Engen

Forrige kamp

Turnering
Amager FF - Johannitterne
Lørdag d. 11/10 kl. 11.00
John Tranums Alle