Kampreferat 28. august 2006

Johannitterne besejret i prestigefuld træningskamp

Johannitterne og Grøndal Boldklubs tredje officielle møde endte med et nederlag på 7-2 til Johannitterne efter en mindeværdig kamp foran imponerende 70 tilskuere på det i dagens anledning lejede Vanløse Stadion.

Allerede fra starten var der mange tilskuere, og der kom flere til, efterhånden som kampen skred frem.


Stemningen var helt i top, da dommeren, fløjtede kampen i gang. I startfasen bølgede spillet frem og tilbage og begge hold havde et par nærgående forsøg, hvilket førte til en GBK-scoring på et stort kommunikationskoks i forsvaret mellem Anton og Scheel. Dette resultat holdt frem til 30 minutter inde i halvlegen, hvor det lykkedes Johannitterne at udligne på et flot, men også lidt heldigt gennemspillet angreb, hvor Sebastian, der tidligere har vist sin målnæse var på pletten.

Flere gange pressede Johannitterne bolden op af banen, men kun to gange gav det resultat.


Herfra lagde Johannitterne et massivt pres på GBK, men alligevel var det GBK, der igen kom på måltavlen efter et dårligt udspark fra Johannitterne. GBK fik nu blod på tanden, og spillet blev nu flyttet frem på Johannitternes banehalvdel. Det udmøntede sig i hele 2 scoringer mere fra GBK, det første et målmandsdrop af Hansen og det andet et flot lop. Altså kunne de to hold gå til pause med stilling 4-1 til GBK. Man kan ikke just sige at det var helt fortjent, spil og chancer taget i betragtning.

Fra supporternes side manglede der ikke støtte. F.eks. var det nye officielle Johannitterne-banner medbragt.


Johannitterne lagde fra 2. halvlegs start ud med samme presspil, som holdet havde praktiseret i store dele af 1. halvleg. Holdet fik da også reduceret, da en tilfældig bold havnede hos Vergo, der resolut sparkede bolden forbi en chanceløs målmand.

Men nu begyndte trætheden efterhånden også at melde sig hos flere af Johannitternes spillere, og Grøndal fik efterhånden tilkæmpet sig et overtag, og de kunne udbygge føringen til både 5, 6 og 7-2 på tre fæle forsvarsfejl. 7-2 blev således kampens resultat, hvilket enhver må kunne medgive var en smule misvisende for kampen. Der skal dog ikke herske nogen som helst tvivl om, at sejren var fortjent nok.

Efter kampen gav en "våd" Mathias von Jessen sit syn på kampen. Se kampvideoen for at finde ud af hvad han sagde.


Så alt i alt var det en kanon dag for Johannitterne, hvad angår opbakning og til tider også spillet på banen. Men som man har måttet sande så mange gange før, er det i sidste ende resultatet, der er målestokken for succes eller fiasko. GBK har nu to sejre i de to holds indbyrdes opgør, mens Johannitterne blot har en enkel, og målscoren lyder på 15-8 i GBK’s favør. Mon ikke der nok skal komme flere af disse opgør, der efterhånden har status som en nyklassiker i dansk fodbold. Næste gang skal man nok også regne med, at Johannitterne vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at få revanche for dette svigende nederlag til Grøndal Boldklub.


Opstilling

Aksel - Vergo

Lauritz - Morten - Münther - Thor

Anton - Scheel - Sjøgreen - Hessel

Hansen


Målscorere

Score Spiller
1-1 Sebastian
2-4 Vergo


Retur til foregående

Featured spillerprofil

Morten

Topscoreliste

  • Frede: 8
  • Morten: 8
  • Mathias: 1
  • Aksel: 1

Sidste kamp

Turnering
Johannitterne - Bk. Skjold
Lørdag d. 18/10 kl. 11.00
Engen

Forrige kamp

Turnering
Amager FF - Johannitterne
Lørdag d. 11/10 kl. 11.00
John Tranums Alle