Kampreferat 14. august 2006

Revanchen en realitet

Johannitternes debutkamp mod Grøndal Boldklub i vinter endte 5-2 til de grønblusede, og der var således lagt op til revanche i deres andet indbyrdes opgør, hvilket da også blev en realitet efter en nervepirrende træningskamp med slutresultatet 4-3 i Johannitternes favør.

Før kampen var der lutter smil de to hold imellem, men efterhånden som kampen skred frem, kom sindene mere og mere i kog.


Kampen blev i modsætning til den forrige afviklet på stor bane, hvilket viste sig at volde flere af Johannitternes spillere store problemer såvel taktisk som fysisk. Johannitterne stillede til start med blot 11 mand, heriblandt gæstespilleren "Madsen", der også tidligere har optrådt for Johannitterne.

"Madsen" gjorde en fin indsats i kampen, hvor specielt hans evne til at erobre bolde skinnede klart igennem.


Kampen startede i højt tempo fra begge hold, men Johannitterne fik hurtigt overtaget, hvilket udmøntede sig i en scoring fra Frede, der efter en stikning sikkert udplacerede målmanden. Spillet var dog også præget af en masse fejlafleveringer fra begge hold, hvilket betød, at begge hold spillede meget direkte. Dette var uden tvivl til Johannitternes fordel, der hurtighedsmæssigt set var Grøndal overlegne, og Münther kunne således bringe Johannitterne foran 2-0 på et flot lob over en chanceløs målmand.

I første halvleg flød kombinationsspillet til tider udmærket. Her har Krede én af sine få gode afleveringer.


2-0 var også stillingen da holdene gik til pausen, hvilket må siges at være ganske fortjent set med neutrale briller. Efter pausen fortsatte Johannitterne med deres målsøgende spil. Det betød, at Hansen forsat havde en særdeles rolig dag på jobbet. Men få minutter inde i anden halvleg måtte Vergo gå ud med en skade, og så var Johannitterne pludselig en mand i undertal. Umiddelbart havde dette ikke den store betydning for spillet, da det lykkedes Frede at score til 3-0 på et særdeles spektakulært langskud. GBK målmand Skalle var ganske enkelt for lav. Havde Don stået på mål for de grønne var dette skud muligvis blevet reddet.

Don havde til tider svært ved at holde koncentrationen og havde gang i flere underlige øvelser i 1. halvleg.


Men herefter var Johannitternes batterier tydeligvis flade, som i slutningen af en Duracell reklame. Grøndal fik mere og mere spilovertag, hvilket førte til to reduceringer på totale forsvarskoks. Det så endnu sortere ud da også den dobbelte målscorer Frede måtte forlade kampen. Johannitterne havde mistet sine to angriber, og resten af kampen blev et langt pres mod Johannitternes mål. Det skabte dog en del kontrachancer til Johannitterne. På én af disse lykkedes det Johannitterne at tilkæmpe sig et frispark. Efter en lidt tilfældig afretning af det halvsvage spark endte bolden hos Sebastian, der resolut sparkede bolden i det korte hjørne.

Grøndal fik overtaget i 2. halvleg i takt med at Johannitterne blev færre mand på banen. Her har de reduceret til 3-2.


Det lykkedes Grøndal at reducere endnu engang, men da var tiden så småt løbet ud. Johannitterne kunne således fejre revanchen mod lokalrivalerne fra Grøndal. Alt taget i betragtning må kampen siges at have vist, at Johannitterne på nuværende tidspunkt står langt stærkere end da man spillede sin første kamp et halvt år tidligere. Der er således lagt op til en lys efterårssæson, som forhåbentlig resulterer i end bedre placering end sidste sæsons skuffende 8. plads.


Opstilling

Vergo - Frede

Hessel - Münther - Morten - Krede

Anton - Madsen (gæstespiller) - Scheel - Sebastian

Hansen


Målscorere

Score Spiller
1-0 Frede
2-0 Münther
3-0 Frede
4-2 Sebastian


Retur til foregående

Featured spillerprofil

Morten

Topscoreliste

  • Frede: 8
  • Morten: 8
  • Mathias: 1
  • Aksel: 1

Sidste kamp

Turnering
Johannitterne - Bk. Skjold
Lørdag d. 18/10 kl. 11.00
Engen

Forrige kamp

Turnering
Amager FF - Johannitterne
Lørdag d. 11/10 kl. 11.00
John Tranums Alle