Kampreferat 23. maj 2006
Sejr i Sundby
Mathias von Jessens forudsigelse om at Johannitterne ville vinde over Fremad
Amager holdt stik. Kampen endte 8-2 til Johannitterne, men det var desværre slet
ikke så meget som forventet. Allerede fra start var det ikke helt som det skulle
være, da så mange af spillerne havde meldt afbud, at to gæstespillere deriblandt en
gammel kending - Mikkel måtte træde til, blot for at der kunne stilles hold.
Mens Kristian Vest og Holle så til fra sidelinjen, gennemførte Johannitterne
et af kampens mere vellykkede angreb.
I kampens første minutter lagde Johannitterne distancen til
modspiller-holdet via. 2 hurtige scoringer. Det der blev en let kamp for
spillerne, blev et mareridt for pressechefen, der som bekendt også er
kameramand. Da kampen skulle filmes viste det sig at videobåndene manglede.
Ydermere måtte kampens ene kommentator Sebastian træde til som dommer, da Fremad
Amager ikke havde sørget for en.
En halv time, et videobånd og en håndfuld scoringer senere,
var kampen klar til at blive filmet. Dog gjorde dårlige lydforhold at den altid
upartiske kommentator Holle efterfølgende har måtte indtale lyden til videoen i
studiet.
Efter kampen sagde modstander holdet tak for kampen til Johannitterne.
De var overbeviste om, at vi havde holdt igen med vores spil.
I kampens anden halvdel formåede Johannitterne ikke at udnytte deres
angrebschancer ordentligt, hvilket resulterede i at der kun blev scoret 2 gange.
Morten brændte et par gode chancer, hvilket en enkelt gang åbnede op for en
farlig kontra. I forsvaret haltede det også lidt, hvilket gjorde at Fremad
Amager 2 gange havde fri bane ind til målet. Men heldigvis gik bolden kun ind en
af gangene. Så stod kampen på 8-2, hvilket også blev slutresultatet.
På mandag spilles næste kamp mod B 1903, hvor vi håber på et tilskuerantal lig
det fra forrige hjemmebanekamp.